Fire-stjernet hotel i centrum af Stockholm, middag i Skt. Petersborg og et besøg i den gamle bydel i Tallinn – alt sammen i gåafstand fra bilen i København? Har du overvejet et krydstogt i Østersøen?
Mange forbinder et krydstogt med Caribien og Middelhavet. Men vidste du, at der også findes krydstogter fra København til både Østersøen og til de norske fjorde? Kør den korte tur til Københavns havn og parker bilen i gåafstand fra landgangen til krydstogtskibet. Inden du har set dig om er du på en superafslappende ferie med god mad, en lækker kahyt, international underholdning og spændende udflugter i storslåede Skt. Petersborg, historiske Tallinn og spændende Stockholm. Eller omgivet af høje fjelde og dybe fjorde langs Norges vestkyst.
Og vejret? Det er jo koldt på vore breddegrader! Jo, men faktisk ligger Baltikum i læ af Rusland og har kontinentalklima, der betyder at somrene er varmere og mere tørre end vi kender det fra Danmark.
Hvor skal du holde sommerferie?