…betyder at lodsen er på vej. Og det betyder at vi snart er i en ny og spændende havn! Lodsen er en lokal navigatør, der kender de lokale forhold bedre end nogen anden og som hjælper krydstogtskibets officerer med at komme sikkert ind og ud ad havnen. Selvom de fleste krydstogtskibe sejler i en form for fast rutefart, så er det ikke sikkert at besætningen på kommandobroen kender til alle skær og sejlrender i de mange havne undervejs, derfor kommer der en lods ombord ved hvert havneanløb.