Hvor hurtigt er ét knob?

Hvor hurtigt er ét knob?

På et skib hedder de fleste ting noget andet end i land! Århundreders maritime udvikling har gjort at sproget til søs er anderledes end vi normalt kender det i land. Et ton er ikke bare en vægtenhed, men også en beskrivelse af rumfang.

På samme måde angives et skibs fart ikke i “kilometer i timen” eller i “sømil i timen”. Skibes hastighed måles i knob – ja, knob som i knuder på et reb. Udtrykket stammer fra længe før GPS’en blev opfundet. For at have en idé om, hvor hurtigt skibet sejlede smed man en spand i vandet og talte, hvor mange knuder (knob) der løb ud af hånden på et givent stykke tid. Fire knuder svarede så til fire sømil i timen – man sagde bare ikke “sømil i timen”, men “fire knob”.

I dag sejler et moderne krydstogtskib ca. 18 (ca. 33 km/t) knob når det skal fra havn til havn. Er der større afstande eller forsinkelser, der skal indhentes kan farten som regel sættes helt op til 22 knob (ca. 40 km/t) – men det koster ekstra brændstof.

Og så bare fordi ting ikke skal være som i land, så er en sømil 1.852 meter og ikke 1.609 meter som vi kender det fra England og USA eller 10.000 meter som i Sverige.