Forestil dig… det er første formiddag på krydstogtet, skibet skal være på havet hele dagen og du har allerede brugt meget længere tid på at spise morgenmad, end du plejer. Og der er stadig et par timer til du kan tillade dig at spise frokost. Hvad gør du?
Promenadedækket er findes på alle krydstogtskibe. Der er forskel på, hvad dækket kaldes, men det er der. Det har altid været en stor del af skibsrejsen at promenere hen ad dækket. Du husker måske scenerne fra filmen Titanic, hvor passagererne på 1. klasse går tur på dækket. På nogle moderne skibe er promenadedækket flyttet ind i skibet og ligner en butiksgade.
Uanset skibets alder og størrelse, så er det på promenadedækket du finder de fleste underholdningstilbud, teateret, et udvalg af barer, casino og nogle af skibets restauranter.